Viborg

Boligselskabet Sct. Jørgen er hovedsponsor til årets Viborg Snapsting

Pressefoto

Boligselskabet Sct. Jørgen har valgt at markere sit 75 års jubilæum ved at være hovedsponsor til Viborg Snapsting, der er en folkefest for alle i hele Viborg Kommune. Det fortæller formanden i en pressemeddelelse tirsdag.

Boligselskabet Sct. Jørgen fylder 75 år i år, og for boligselskabet er der kun én måde at fejre det på.

– Hver tiende borger i Viborg Kommune bor hos Sct. Jørgen, så vi fejrer naturligvis vores jubilæum sammen med hele Viborg. Vi vil gerne give noget til hele Viborg-egnen og bidrage til at gøre området attraktivt. Og det gør vi blandt andet ved at sponsorere musikken til og deltage i Viborgs største folkefest, fortæller selskabets formand og Viborgs tidligere borgmester, Johannes Stensgaard.

Naturligt at bidrage

At være hovedsponsor til årets Viborg Snapsting ser Johannes Stensgaard også som en god investering i boligselskabet.

– Et boligselskab opererer nu om dage på et marked med sund konkurrence, hvor markedsføring spiller en stor rolle for selskabets økonomi og dermed evnen til at tilbyde gode boliger med ”all inclusive” til lavest mulig husleje.

Johannes Stensgaard håber derfor, at mange af Viborg-egnens borgere vil bide mærke i, at Sct. Jørgen er med, hvor det sker. Og at det vil få endnu flere til at kigge boligselskabets vej, næste gang de skal vælge bolig. For som han siger:

– Det skal være både godt og sjovt at bo hos Sct. Jørgen!

Boligselskabet Sct. Jørgen skaber glæder for alle

Modtagerne af sponsoratet Viborg Kommune og Mediehuset Viborg Stifts Folkeblad er meget glade.

– Det er jo skønt, at vi har sådan en medspiller som Sct. Jørgen, der på den måde engagerer sig i kulturen, og som forstår betydningen af, hvor meget sådan et sponsorat skaber glæde, oplevelser og fællesskab for rigtig mange mennesker – både boligselskabets lejere, men også alle andre borgere i Viborg Kommune, siger Lars Stentoft, kulturdirektør i Viborg Kommune.

Kommentarer