Debat

Debat: Nedslidte skal tages alvorligt

Debatindlæg af Mette Nielsen (S), Byrådsmedlem i Viborg Byråd og folketingskandidat.

Torsdag i denne uge tog vores Statsminister et vigtigt skridt sammen med beskæftigelsesministeren, for der blev taget hul på arbejdet med at skabe bedre vilkår for en stor gruppe af mennesker på arbejdsmarkedet. Det som blev sagt før valget, var ikke bare noget snak eller et ”bluffnummer”, som Løkke ellers så ”frisk” kaldte det. Nej, det er et reelt ønske om, at gøre det bedre for en stor gruppe af mennesker i forhold til en mere retfærdig og tidligere pension til dem, som har slidt hårdt og længst på arbejdsmarkedet.

Det er meget vigtigt, at få dette arbejde gennemført, med et resultat som vi kan være bekendt. Og med et resultat som tager højde for alvoren i, at vi i Danmark i 2019 har en masse mennesker i Danmark, som hver dag går på arbejde, selv om de reelt er nedslidte, og som må tage smertestillende medicin, og som også mister en del social livskvalitet, da alle sejl sættes ind på at de VIL passe deres arbejde. Jeg håber virkelig, at arbejdsmarkedsparter og et flertal af folketingets partier kan se vigtigheden i, at vi får gjort det bedre i fremtiden! Det er i orden at være ”lidt” slidt, men når man er nedslidt, skal der være et værdigt alternativ!

Kommentarer