Land og By

Demensvenner søges til Viborg og omegn

Per, Leon og Helle. Fotograf Jon Fiala Bjerre.

Via en app har Leon og Helle Houlby fundet hjælp fra en dedikeret Demensven. Tilbuddet er landsdækkende, og der mangler lige nu Demensvenner og mennesker med demens på appen i Viborg og omegn.

For mange er mandag morgen ugens absolutte lavpunkt, men for 65-årige Leon Houlby er det lige omvendt. Mandag formiddag er nemlig tidspunktet, hvor hverdagsrutinen brydes og Per kommer forbi til kaffe og en lang gåtur.

71-årige Per Laursen er Demensven og via appen ‘Demensven Match’, har de to fundet hinanden med hjælp fra Leons kone, Helle Houlby.

– Det er halvandet år siden, at Leon blev diagnosticeret med Alzheimers sygdom. Det var kulminationen på en række hårde år, hvor Leon mistede sit gode job i økonomibranchen og vi kæmpede for at få hjælp, fortæller Helle Houlby, og kigger over på Leon, som sidder ved siden af hende i en stol i parrets stue i Brøndby.

– Det er ikke nemt, siger Leon Houlby, og nikker med en tænksom mine.

Vigtigt med en mand

– I dag er situationen den, at jeg går på arbejde og Leon er herhjemme. Sygdommen har især ramt hans sprog, og han kan heller ikke længere læse eller følge med i TV og radio. Så dagene bliver hurtigt kedelige og ensformige for ham, og det er slet ikke optimalt, fortæller Helle Houlby.

Derfor er parret glade for, at de har Per. I ham har de nemlig fundet et match, der både deler interesser og faglig baggrund med Leon. Og så er han en mand.

– Jeg var meget specifik på at finde en mandlig Demensven, da vi gennemgik profilerne på appen. Leon har mig, to døtre og en svigermor på 89, så han mangler noget mandligt modspil. Og blandt vores venner er det mest kvinderne, der kigger forbi.

Jeg tror måske mændene har lidt berøringsangst i forhold til demens, og jeg har omvendt heller ikke lyst til, at de skal gøre det af medlidenhed. Derfor er det så godt, at vi har fundet Per, siger Helle Houlby.

Win win

For Per Laursen er det en fornøjelse at mødes med Leon, og han ser frem til deres ugentlige gåtur, som oftest går forbi Brøndbyøster Kirkegård.

– Vi elsker begge at gå tur, og får snakket, mens vi går. Jeg lærer en masse om mig selv, og bliver bedre til bare at være i øjeblikket og sætte fokus på de ting man kan, i stedet for begrænsningerne. Leon er for eksempel i god fysisk form og kan også vise mig rundt i området – og så har han et godt humør. Så det er ren win win, siger Per Laursen, der ligesom Leon har en faglig baggrund i økonomi.

Leon kigger over på Per og giver ham en opadvendt tommelfinger. Helle smiler, imens de to mænd går ud i haven, hvor Leon viser rundt.

– Jeg kan let få dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan være der for Leon hele tiden. Men omvendt er det også godt for både ham og mig, at han kan gøre sine egne ting. Derfor er vi virkelig glade for denne her ordning, siger Helle Houlby, og kigger med et smil ud i haven.

Kommentarer