Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Alt udsolgt til Fyrværkeri Festival 2018

Afholdes 25. august kl. 12:00 - 23:55

Selvom arrangørerne har meddelt at man ikke kan lave fyrværkeri til festivalen, så kan man alligevel melde alt udsolgt her få dagen, inden det går løs på Dyrskuepladsen i Viborg.

Efter nogle år i Bjerringbro er Fyrværkeri Festival flyttet til dyreskuepladsen i Viborg, hvor festivalpladsen er endnu større og det bliver derfor muligt, at lave en endnu større koncertoplevelse for endnu flere mennesker fra hele midtjylland.

Idéen er den samme: den bedste musik og et kæmpe fyrværkerishow i verdensklasse.

Det sidste må gæsterne dog tænke sig til, for selv om afbrændingsforbudet blev ophævet i sidste uge, og det har regnet noget siden da, så tør arrangørerne ikke tør løbe risikoen med det store fyrværkeri.

– Med en vejrudsigt for de kommende dage med vind og uden megen regn, så tør vi simpelthen ikke, siger festivalarrangør Mikael Andersen blandt andet til Viborg Stifts Folkeblad i sidste uge.

Men det har tilsyneladende ikke skræmt gæsterne væk fra festivalen, der nu melder alt udsolgt.

De heldige, der har fået billet, kan også glæde sig til et festfyrværkeri af optrædener med kunstnere som Dizzy Mizz Lizzy, Thomas Helmig, Nik & Jay, Rasmus Seebach,  Carpark North og Scarlet Pleasure.

Hos Viborg Handels glæder man sig over, at festivalen er rykket til hovedbyen, hvor byens forretningsliv nyder gavn af de valfartende gæster.

Overskuddet fra Fyrværkeri Festivalen går til lokale foreninger i hele Viborg Kommune.

Tid

Dato:
25. august
Tidspunkt:
12:00 - 23:55
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer