Viborg

Frederik er årets første HHX student i Viborg

Traditionen tro hejses flaget foran Viborg Handelsgymnasium af årets første student sammen med rektor Bo Lykke Fredsgaard. Fremsendt foto

Torsdag 15. juni sprang Frederik Andersen ud som årets første student på Viborg Handelsgymnasium. Traditionen tro fik han herefter æren af at hejse flaget på skolen.

Det var en glad Frederik Andersen, der torsdag klokken 9.30 fik studenterhuen på af sin mor, Gitte Caspersen, efter en veloverstået eksamen i mundtlig dansk.

Det skete i overværelse af blandt andet forældre, søskende, kæreste, uddannelsesleder Anita Thøgersen, rektor Bo Lykke Fredsgaard samt direktør Kirsten Holmgaard, der alle stod klar til at fejre den nye student med blomster, flag og champagne; og traditionen tro hejste Frederik efterfølgende flaget foran gymnasiet.

Frederik har gået på studieretningen Business Talent og vil gerne læse til revisor. Først skal der dog holdes et velfortjent sabbatår.

Artiklen fortsætter under billedet…

Årets første HHX student Frederik Andersen får huen på af sin stolte mor, Gitte Caspersen. Fremsendt foto

Mange studenter følger

Frederik er den første af over 170 3. g’ere, der i denne og næste uge springer ud som HHX-studenter.

Deriblandt er også Frederiks kæreste Nicoline S. Hansen, som bliver færdig onsdag 21. juni. Nicoline vil herefter gerne læse jura i Aarhus.

Fredag 23. juni fejres alle de nye HHX studenter med dimission på gymnasiet.

Rektor for Viborg Handelsgymnasium, Bo Lykke Fredsgaard, lykønsker årets første HHX student. Fremsendt foto

Kommentarer