Viborg

Jysk Display modtager Initiativpris 2017

Medsendt foto

Som modtager af DI Skive/Viborgs Initiativpris 2017 er Jysk Display en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale initiativpris, som uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder i januar 2018.

Den lokale overrækkelse af DI Skive/Viborgs Initiativpris 2017, foregår den 10. oktober klokken 14.30 hos Jysk Display i Viborg.

Fremtidens medarbejdere kommer ikke af sig selv. Det erkender Jysk Display A/S i Viborg, der i de seneste år har vendt blikket længere ud, end de plejer, når de skulle ansætte nye medarbejdere. De seneste år er Jysk Display A/S vokset betragteligt, og blandt de nye medarbejdere finder man i dag flere, der er startet i virksomheden med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.

Blandt de nyansatte er eksempelvis flygtninge, langtidsledige og elever fra den lokale produktionsskole. Medarbejdere, som måske kræver mere oplæring end de fleste, men som udvikler sig til dygtige, dedikerede og stabile medarbejdere.

– Ved at give personer på kanten af arbejdsmarkedet en chance, udviser Jysk Display A/S rettidig omhu i forhold til fremtidens rekruttering. Tallene taler deres tydelige sprog i en periode, hvor bundlinjen er mere end fordoblet i det seneste regnskabsår, siger Anders Lund Hansen, næstformand i DI Skive/Viborg.

Kommentarer