Viborg

Over et ton skrald samlet ind af frivillige i Viborg

Arkivfoto

Flere end 70 frivillige brugte lørdagen på at indsamle skrald i naturen omkring Viborg.

Det blev til mere end 1.150 kilo skrald. Indsamlingen var organiseret af frivillige unge fra ungdomsnetværket JCI i Viborg i anledningen af den verdensomspændende World Cleanup Day.

I lørdags løb World Cleanup Day af stablen. En global begivenhed, der samler mennesker over hele verden til at rydde op i naturen. I den anledning mødtes 70 viborgensere for frivilligt at rydde op i naturen i Viborg. Udstyret med poser, handsker, tænger og godt humør gik de mange frivillige – børn som ældre – ud i byen for at fjerne affald fra naturområder.

Den fælles affaldsindsamling var arrangeret af den lokale afdeling af ungdomsnetværket JCI, Junior Champer International. Sammen med hovedsponsoren Lidl, havde de sørget for forplejning til frivillige, så der var energi til dagens strabadser.

I løbet af lørdag d. 21. september blev 1.150 kilo skrald fjernet fra Viborg. Indsamlingen var én af 11 indsamlinger rundt om i Danmark, organiseret af JCI. I alt blev der ved de 11 indsamlinger samlet over 3.100 kilo skrald ind – dermed står indsamlingen i Viborg for over en tredjedel af det samlede resultat.

Gratis forplejning og aktiviteter som trækplaster

Det flotte resultat glæder da også den administrerende direktør i Lidl, Dirk Fust, der også selv deltog i indsamlingen i Aarhus. Som led i kædens CSR-strategi har Lidl valgt at engagere sig i dagen ved at donere forplejning, t-shirts, bannere og indsamlingsposer til alle de frivillige, der havde tilmeldt sig JCI’s affaldsindsamlinger rundt om i Danmark.

vi kan gøre bare lidt for at engagere endnu flere danskere i kampen for at få vores natur fri af affald, så gør vi det. Vi havde ikke kunnet gøre det uden vores partnere i JCI, hvis frivillige ildsjæle har gjort et fantastisk stykke arbejde ved at få de her indsamlinger stablet på benene. Jeg er vildt imponeret over, hvor meget affald det er lykkedes at indsamle bare på én lørdag – siger Dirk Fust, administrerende direktør i Lidl Danmark, der også fremhæver, at man har tænkt sig at fortsætte engagementet i World Cleanup Day til næste år.

– World Cleanup Day er tiltænkt som en social begivenhed, der kan samle mennesker om et fælles mål. Men det kræver selvfølgelig, at der skabes opmærksomhed om projektet, og her er vores samarbejde med Lidl guld værd – siger Steen Mølkjær, JCI-koordinator for World Cleanup Day.

JCI havde i år organiseret affaldsindsamlinger i 11 danske byer – Holstebro, Halsnæs, Thisted, Sønderborg, Ringkøbing, Vejle, Viborg, København, Horsens, Slagelse og Aarhus.

Kommentarer