Viborg

Viborg Elites Rejsepulje har uddelt 105.000 kroner

Til årets Vision Viborgs Kulturklubfest 7. marts blev der uddelt 105.000 kroner fra Viborg Elites Rejsepulje.

Målet med rejsepuljen er, at støtte unge lokale idrætstalenter i Viborg Elite, som har behov for at deltage i internationale konkurrencer, træningsophold eller lignende for at kunne fastholde og udvikle deres idrætstalent. Midlerne er således målrettet store lokale talenter med rigtig meget rejseaktivitet.

Følgende udøvere modtog støtte til årets kulturklubfesten:

  • Ebbe Skamriis, Bjerringbro BMX-klub
  • Mia Christensen, Bjerringbro BMX-klub
  • Hjalte Feldt, BMX
  • Sara Alexis, Viborg skytteforening
  • Josefine Laursen, Viborg skytteforening
  • Christine Jacobi, Viborg skytteforening
  • Mads Jacobsen, Viborg Gymnastik Forening
  • Mathias Nyborg & Nikita Löw Kristensen, dans
  • U17 holdet, Viborg FF
  • U15 & U18 holdet, Team Viborg

Midlerne er skænket af Viborg Kultur og Idrætsfond og Anders Brøndum velgørenhedsfond.

– Der skal lyde en kæmpestor TAK til Viborg Kultur & Idrætsfond og Anders Brøndums Velgørenheds Fond for den flotte støtte. Den er både økonomisk og moralsk af kæmpestor betydning for talenterne og talentarbejdet i Viborg Kommune, lyder meldingen fra Lone Simonsen, Elitekoordinator på Viborg Elite.

Støtten kan blandt andet hjælpe talenterne, så de kan blive matchet med de bedste modstandere og træne i stærke omgivelser med ny inspiration fra andre dygtige trænere.

Det kan også handle om at hente point til verdensranglisten for at kvalificere sig til EM, VM eller OL.

Kommentarer