Viborg

Viborg Kommune søger kandidater til Arkitekturens Pris

Sidste år vandt Nytorv Arkitekturens Pris. Nu efterlyser kommunen kandidater til prisen i 2018. Arkivfoto: Viborg Kommune

Sidste år løb Nytorv i Viborg by med Arkitekturens Pris, men over alt i kommunen kan man være med, hvis man har et projekt, der fortjener anerkendelse. Og lige nu efterlyser kommunen kandidater til årets udnævnelse. Deadline for forslag er 7. maj.

Viborg Kommune nedsatte helt tilbage i 1987 en komité, der bedømmer byggerier og anlægsarbejder i følgende kategorier:

Gode og smukke bygninger opført i Viborg Kommune.Smukt udførte og veltilpassede om- og tilbygninger samt restaureringer af eksisterende bygninger i Viborg Kommune.Andre anlæg, der anses for at bidrage til kommunens forskønnelse (for eksempel byrum, pladser, parker og lignende).

Få dit yndlingsbyggeri præmieret

Kommunen indbyder alle borgere til at sende forslag til smukke bygninger, restaureringer, byrum og andre anlægsarbejder, der fortjener at blive belønnet.

For at være med i bedømmelsen skal projektet være afsluttet i 2017.

Send dit forslag til plan@viborg.dk, så forvaltningen har det i hænde senest den 7. maj.

Præmiering 2018

De forslag, der kommer ind, bliver bedømt af en komité, der er nedsat af Viborg Byråd. Hvis dit forslag bliver præmieret, bliver du inviteret med til præmieoverrækkelsen, hvor du får en lille gave.

De projekter, der vinder, bliver offentliggjort og præmieret i efteråret 2018 i forbindelse med Arkitekturens Dag.

Fakta om Arkitekturens Pris

Viborg Byråd nedsatte i 1987 en komité, der bedømmer byggerier og anlægsarbejder i følgende kategorier:

  • Gode og smukke bygninger opført i Viborg Kommune.
  • Smukt udførte og veltilpassede om- og tilbygninger samt restaureringer af eksisterende bygninger i Viborg Kommune.
  • Andre anlæg, der anses for at bidrage til kommunens forskønnelse (for eksempel byrum, pladser, parker og lignende).

Prisbelønningen gives i to niveauer – alt efter projektets arkitektur og kvalitet – til bygherren og dennes arkitekt i form af:

  1. En pengepræmie, diplom og en bronzetavle til at opsætte på byggeriet.
  2. Hædrende omtale og diplom.

Komitéen ønsker gennem sit arbejde at sætte fokus på og styrke arkitekturen og bygningskvaliteten i Viborg Kommune.

Komiteens medlemmer

Komiteen består af borgmester Ulrik Wilbek (formand), udvalgsformand for Kultur og Udvikling, Lars Stentoft, udvalgsformand for Teknik & Miljø, Johannes Vesterby, direktør for Teknik & Miljø, Hans Jørn Laursen, samt to eksterne repræsentanter fra Akademisk Arkitektforening.

Vil du vide mere

Har man spørgsmål til konkurrencen, kan man kontakte Ricco Bødker Andersen på telefon 87 87 86 44 eller via rb7@viborg.dk.

Kommentarer