Viborg

For andet år i træk: Viborg Kommune hædret for indsats for mænds sundhed

Forum for mænds sundhed har genudnævnt Viborg Kommune til mandecertificeret kommune.

Viborg Kommune er igen i 2019 blevet hædret for sin indsats for at forbedre mænds sundhed. Sammen med fem andre kommuner er Viborg Kommune udnævnt til at være ’Guldkommune’ på grund af sin permanente sundhedsindsats henvendt til mænd.

Blandt Viborg Kommunes aktiviteter kan nævnes f.eks. ’Rigtige mænd’-initiativet i Møldrup, Karup og Bjerringbro, spisegrupper for enlige mænd og Fars køkkenskole.

Flere af tilbuddene foregår gennem frivilligt arbejde og i foreninger. Udnævnelsen er derfor samtidig en anerkendelse til de frivillige, der arbejder med mænd, i de forskellige initiativer.

Kommentarer